Har du afsluttet begynderkurset arbejdsmarkedsrettet dansk, kan du fortsætte på en danskuddannelse.

Kurserne er intensive og opdelt i moduler efter niveau og sværhedsgrad. Efter hvert modul skal du til en test for at gå videre til det næste modul. Du lærer dansk på højt niveau og har mulighed for at afslutte kurset med en officiel danskprøve.

Kurserne på danskuddannelserne er gratis, forudsat at du gennemfører indenfor 3 år.

Se oversigt over danskuddannelserne her

Tid og sted

Vi tilbyder danskkurser i både Hellerup og Lyngby. Du kan vælge mellem daghold, aftenhold eller online hold

Hvis du har minimum 12 års skolebaggrund:

Dagkurser:
12 lektioner fordelt på 3 formiddage om ugen fra kl. 9.00 til 12.15 (Hellerup og Lyngby)

Aftenkurser:
6 lektioner om ugen – enten mandag og onsdag eller tirsdag og torsdag;
Tidlige hold: 17.30 til 20.00 (kun i Lyngby)
Sene hold: 18.30 til 21.00 (Hellerup og Lyngby)

Hvis du har mellem 8 og 10 års skolebaggrund:

Dagkurser:
15 lektioner fordelt på 3 dage om ugen i tidsrummet fra kl. 9.00 til 15.15 (Hellerup og Lyngby)

Aftenkurser:
6 lektioner om ugen – enten mandag og onsdag eller tirsdag og torsdag;
Tidlige hold: 17.30 til 20.00 (primært i Lyngby)
Sene hold: 18.30 til 21.00 (Hellerup og Lyngby)