For at starte på danskkursus skal du have en henvisning. Den får du ved at henvende dig til din bopælskommune eller det lokale jobcenter.

Herudover skal du til en samtale med en af vores sprogkonsulenter i Hellerup eller Lyngby. Dette er vigtigt, så vi kan finde et hold, der passer til dig, dit niveau og dine ønsker. Hvis du allerede kan noget dansk, vil du også blive testet. Ring til os på tlf. 3946 3050 for at bestille tid til en samtale/test.

Sprogcenter Hellerup optager nye kursister hver uge. Vi tilbyder dig et danskkursus inden for en måned, fra vi har modtaget henvisning fra kommunen/jobcenteret. Du modtager besked om dit danskkursus på den e-mail, du opgiver til samtalen.