Ny danskuddannelseslov

Depositum
En ny danskuddannelseslov er trådt i kraft 1. juli 2017. Det betyder bl.a., at hvis du er ny kursist, skal du måske betale et depositum på 1.250 kr, inden du kan begynde at gå til dansk.

Du skal betale depositum hvis
– du er selvforsørger og du er blevet henvist til danskuddannelse efter 1. juli 2017

Du skal ikke betale depositum hvis
– du er au pair
– du er flygtning eller familiesammenført
– du er henvist til danskuddannelse før 1. juli 2017

Det er fortsat gratis at gå til dansk. Depositummet kan betales tilbage, når du har afsluttet det modul, du er henvist til.

Afskaffelse af Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning (AD)
Den nye lov betyder også, at Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning (AD) afskaffes, og alle AD-kursister overgår til Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2, eller Danskuddannelse 3. Hvis du går på AD vil du automatisk blive overflyttet til det modul, der passer til dit niveau. Du behøver ikke gøre noget selv.

3 års ret til danskuddannelse
Er du selvforsørger har du ret til 3 års danskundervisning. Hvis du ikke har haft mulighed for at gå til dansk pga. fx sygdom eller barsel, kan du få mere tid.