Kan du allerede lidt eller meget dansk, inviterer vi dig til en samtale, hvor vi sammen finder ud af, hvor du er i dit danskuddannelsesforløb. Vi tester dine danskkundskaber, medmindre du lige har bestået en modultest. På den måde er du sikker på at komme på et hold, hvor de andre kursister er på samme niveau som dig. Du får også en rundvisning, og vi fortæller om vores faciliteter og de tilbud, vi giver alle kursister på Sprogcenter Hellerup.

Som udgangspunkt kan du skifte til et andet sprogcenter, når du har bestået en modultest. Husk derfor at medbringe dit modultestbevis fra det sprogcenter, du kommer fra. Desuden skal vi have en henvisning fra din kommune eller det lokale jobcenter. Hvis du er selvforsørger, skal du betale et gebyr og et depositum før du kan starte.

Sprogcenter Hellerup optager nye kursister hver uge. Vi tilbyder dig et danskkursus inden for en måned, fra vi har modtaget henvisning fra din kommune / jobcenter. Du modtager besked om dit danskkursus på den e-mail du opgiver til samtalen.

Hvis du ikke kan få en henvisning fra din kommune / jobcenter, kan du gå til dansk som selvbetaler.

Kom videre

Ring til os på telefon 3946 3050 for at bestille tid til en samtale/test hos en af vores sprogkonsulenter.