Her lærer du nogle teknikker, som hjælper dig til at blive en bedre læser. Du får de færdigheder, som du har allermest brug for, når du skal læse tekster i hverdagen. Du skal arbejde med ordene, så du kan genkende dem i forskellige former. På trin 1 bliver du også bedre til at skrive.

Ord
Vi beskæftiger os med forholdet mellem lyd og skrift, så det bliver lettere for dig at høre, hvordan ordene staves. Du lærer også at genkende de uregelmæssige ord, du ofte møder i hverdagen. Når du er færdig med trin 1, kan du bruge enkle staveteknikker, som er baseret på, hvordan ordene lyder.

Læsning
Vi lærer dig nogle teknikker, som gør, at du bliver bedre til at forstå, det du læser. Du skal lære at søge information, men du skal også lære at læse kortere sammenhængende tekster.

Skrivning
Undervisningen tager udgangspunkt i det, du har brug for at kunne skrive i din hverdag. Du skal lære at fastholde dine tanker, så de kan få en skriftlig form. De staveteknikker, du lærer, skal du bruge til at skrive mere korrekte tekster.

Du kan starte på trin 1, når du har bestået Danskuddannelse 1 modul 6, Danskuddannelse 2 modul 4 eller Danskuddannelse 3 modul 3.

Download folder om FVU