Er du udenlandsk ansat eller studerende på DTU, kan du også få gratis danskundervisning. Vi tilbyder to FVU-kurser på DTU:

FVU Start – DTU
Her lærer du mange nye ord. Du bliver i stand til at læse flere tekster, og du bliver bedre til at skrive og tale dansk. FVU Start forbereder dig også til FVU trin 1. Vi læser danske hjemmesider og andre tekster, der handler om at leve i Danmark. På den måde bliver det let for dig, at blive en del af det danske samfund.

For at starte på FVU Start, skal du have bestået modul 2 på Danskuddannelse 3 eller være på et tilsvarende danskfagligt niveau.

FVU trin 1 & 2 – DTU
Her får du de basale forudsætninger, for at blive god til at læse og skrive på dansk. Vi fokuserer på grammatik og lærer dig simple staveteknikker, som du vil komme til at øve, indtil de er automatiserede og lette at bruge i hverdagen. Vi læser mere komplicerede tekster, som bl.a. giver dig det ordforråd, du har brug for i et job i Danmark. Du afslutter kurset med enten “Trinprøve 1” eller ”Trinprøve 2”.

For at starte på FVU trin 1 & 2, skal du have bestået modul 3 på Danskuddannelse 3 eller være på et tilsvarende danskfagligt niveau.

Tilmelding

Vi opstarter nye FVU hold på DTU i september 2018. Tilmeld dig her.